Adoptér

ADOPTION AF HUND FORMIDLET GENNEM GADEHUNDEHUNDE I TYRKIET.

Når hundene kommer til et rescue eller shelter, har de været udsat for mange forskellige ting og de er alle kommet fordi de enten har været syge, mishandlet, misrøgtet, blevet dumpet, været uønsket eller af en eller flere årsager ikke har været i stand til at klare sig selv på gaden.

Vi hjælper med at de får dyrlægebehandling, omsorg, kærlighed og dem der har mistet tilliden, finder tilbage til ad rette vej, selv om processen godt kan være lang for nogle af hundene.

De fleste af hundene er glade for at være på et rescue eller shelter og er tilfredse og omgængelig med de andre hunde. Men nogle enkelte af dem er kede af det og venter længselsfuldt på at blive hentet.

De forstår ikke hvorfor de er der, de forstår ikke, at de blevet efterladt til en uvis skæbne, kasseret pga. sygdom, graviditet eller blot fordi de ikke længere var små og nuttede.

Deres ønske om et hjem er endnu stærkere end ord kan beskrive, men desværre er det også ofte disse hunde, som kommer til at blive på centeret rigtig længe, nogle gange flere år, da de oftest er voksne hunde og langt de fleste ønsker at adoptere en hvalp.

Min bøn er derfor – HJÆLP OS med at få disse hunde adopteret ud i gode hjem, hvor de kan få det liv, omsorg, tryghed og kærlighed de så meget fortjener.

Vis billederne af hundene til venner og bekendte, hvis de påtænker at anskaffe sig en hund. HJÆLP OS med at hjælpe de mange smukke og dejlige hunde.

En typisk adoption koster ca. 2000 – 4000 kr. og dækker dyrlægeomkostninger, chip, pas, rejsedokumenter, sundhedsattest, returnering af transportboks, transport til lufthavnen + flybillet.

DER BETALES KUN FOR DE FAKTISKE OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED AT HUNDEN KAN FORLADE TYRKIET.